Med en sejr på 33-24 over rækkens nummer 1 fra Skive FH gjorde U14 drenge 1 deres til, at de stadig har muligheden for at kvalificere sig til JM-finalerne. Kravet var en sejr over Skive, og den nuppede drengene i flot stil. Efter en downperiode har de fundet formen igen, og kan nu selv afgøre om de skal være med i opgøret om det jyske mesterskab. Det kræver en sejr i den kommende weekend over rækkens nummer 2 fra HF Mors. Kampen spilles på Mors. Drengene er opsatte på, at pladsen i finalen skal hentes hjem til Voel. Lykkes det, er det 3. år i træk, at klubbens U14 hold er med, hvor det sner.

Ligadrengene i U16 missede derimod den spinkle chance for en plads i DM-finalerne, da de tabte lørdagens kamp mod Fredericia/Trelde med 23-30.

U18 drengene var også i Fredericia, og her spillede de 29-29. Resultatet betyder, at de ikke længere kan nå en plads i kampen om JM for 1. divisionshold.

U18 pigerne var på sejrskurs, da det besejrede SK Aarhus med 29-24 – pigerne slutter dermed midt i rækken.

U16 pigerne hentede også 2 point, da de besejrede Vejle Idrætsefterskole med 30-27.

U12 pigerne i AA var oppe mod førerholdet HEI/Skæring, og her blev det til en grøn sejr på 20-19 i en meget tæt kamp.

Se flere resultater på hjemmesiden under fanen – find kampprogram.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com