Silkeborg-Voels U16 piger i 1. division vandt en knusende premieresejr på udebane 35-15 over Fredericia. Ved pausen førte Silkeborg-Voel med 18-6.

“Vi havde let spil, og vi førte efter fem minutter med 7-1, og efter 10-15 minutter havde vi lukket kampen. Vores forsvar var godt, begge målvogtere stod med en redningsprocent på over 50, og vi fik løbet nogle gode kontraer”, fortæller træner Tor Mathiassen.

“Vi ville selvfølgelig gerne havde haft mere modstand, men der var masser af spilletid til alle,” siger træneren.

Topscorere for Silkeborg-Voel: Josefine Videbæk 15, Nicoline Holden 7, Kristina Ernst 5.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com