På forhånd var U18 pigerne underdogs i kvalifiktionskampene om en plads i 1. division, men pigerne ville det anderledes. Modstanderne ved lørdagens stævne i Rødekro, SønderjyskE og Team Tvis Holstebro var seedet højere, men et er seedning, noget andet er fakta.

De grønne piger indledte dagen med et knebent nederlag på 19-20 mod Team Tvis Holstebro. Her var marginalerne ikke rigtig med Voel, men det slog dem ikke ud.

I kampen mod SønderjyskE viste pigerne, at de er gjort af et godt stof og med en forrygende indsats, blev det til en sejr på 18-14 og dermed var 2. pladsen i puljen i hus.

– Vi har op til denne sæson trænet offensivt forsvar, og vi er nået langt. Det var en af de ting der gjorde udslaget i dag. Jeg er stolt på pigernes vegne over, at de sprænger seedningen, og allerede nu er klar til 1. division, siger træner Thomas Harlev.

U14 pigerne må på den igen næste weekend

Pigerne havde fordel af hjemmebane i Voel Hallen, men det var ikke nok. Dagens første kamp mod AGF blev tabt med med 15-24. Pigerne rejste sig i dagens anden kamp og slog Skjern med 15-11. Men desværre er det kun vinderen af puljen, der går videre. Derfor må pigerne ud i nye kval-kampe næste weekend.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com