U18 piger i 1. division overvandt skuffelsen over nederlaget til Horsens i forrige spillerunde, da holdet søndag tog til Esbjerg og vandt 25-27.

” Det blev en tæt kamp, og det var også en svær kamp. Esbjerg bed godt fra sig og gjorde det ikke nemt for os, selv om vi var favoritter”, siger assistenttræner Thomas Harlev.

Silkeborg-Voel kom dog foran til pausen med 13-17 og kom på 13-18 i starten af anden halvleg, men derefter lukkede holdet Esbjerg ind i kampen igen.

” Vi savnede nogle tacklinger i forsvaret, fremfor man troede, man kunne tage bolden i paraderne” siger Thomas Harlev.

Det blev tæt helt frem til 24-24, hvorefter Silkeborg-Voel sikrede sig sejren.

” I slutfasen steppede hele holdet op, og ingen lod sig stresse. Vi rykkede foran igen via redninger og ved at tage de rigtige chancer. Det var igen en god læring for spillerne om, hvad der skal til, og oven på nederlaget til Horsens var det her et halvt skridt op. Det var fint at score 27 mål, og vi viste fint angrebsspil, siger Thomas Harlev.

Topscorer for Silkeborg-Voel med Natasja Andreasen med ni mål.

Hun er i øvrigt udtaget til Team Danmark-samling for U19 spillere i Vejen fra den 18.-21. november. Fra U18 holdet er desuden udtaget Emma Laursen og Naja Frøkjær-Jensen.

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com