Silkeborg-Voels meget talentfulde U19 drenge spillede I weekenden lokalopgør i 2. division mod SIF/ØGB og vandt klart 41-20 på den svære udebane I Buskelundhallen. Med sejren sikrede holdet sig oprykning til 1.division efter julepausen.

”Vi spiller en god kamp, hvor vi slår modstanderen på hurtigt spil og hurtig kontra. Vi er klart bedre på dagen, og vi spiller med en bred bænk og alle kommer I kamp, Alexander Lerche spiller en fantastisk kamp og  sætter virkelig tempo I angrebet. Jeg vil også fremhæve vores to keepere, Nikolaj Klostergaard og Thomas Høyer Christensen, som begge står på over 50 i redningsprocent. Men generelt spiller hele truppen en god kamp, og alle spillere kommer på måltavlen”, fortæller cheftræner Mads Forsberg.

Det er lykkedes klubben for første gang I mange år at skabe et lokalt U19 drenge hold, som kan begå sig I toppen. Det skyldes et fantastisk træningsmiljø og en stor opbakning fra rigtig mange lokale U19 drenge.

”Vi har en harmonisk spillertrup, som har spillet sammen I rigtig mange år. Drengene har udviklet sig enormt og er 100 procent klar til næste step. Vores målsætning om at rykke I 1 division er lykkedes to spilrunder før julepausen, Succesen skal tilskrives de meget talentfulde drenge, men også, at klubben har fundet en virkelig dygtig træner, som på kort tid har  skabt et godt trænings miljø og holde hele truppen motiveret til at yde sit bedste”, siger sporschef for U19 drengene Henrik Sloth, der også peger på det gode samarbejde med BSH U19 Ligatræner Jeppe Back Knudsen.

”Vi  snakker sammen om spillerudvikling, og om at rykke spillere op og ned, og hvordan de udvikler sig bedst. For eksempel udvikler vi meget på en af landet bedste målmænd I årgang 2003, Nikolaj Klostergaard, som spiller kampe på begge hold med stor succes. Nikolaj er kun førsteårs U19 spiller. Jeg er ikke I tvivl om, at Nikolaj bliver kontraktspiller I Herre ligaen eller 1.division I løbet af de næste 3-4 år. hvis han fortsætter sin udvikling”, siger Henrik Sloth med et stort smil.

 Drenge U19 drenge 2. division
SIF/ØBG Silkeborg – Silkeborg Voel 20-41 (10-19)
Topscorer: Alexander Lerche 12 mål (på 13 skud)

Næste kamp er i Voel Hallen lørdag 4. december kl. 15:00

 

 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com