Det var en kold tur til Nordjylland lørdag for U19 pigerne i Ligaen. Men holdet kunne varme sig med en sejr på 19-24 over Strandby/Elling.
“Det var en rigtig holdsejr. Alle kom på måltavlen og vore målmænd stod godt. 
I de perioder, hvor vi stod aggressivt i forsvaret, kom de kun til afslutninger, som vores målmænd klarede”, fortæller assistenttræner Jane Schumacher.
Ikke en gang en periode, hvor Silkeborg-Voel kun var tre mod seks på grund af mange udvisninger kunne slå holdet ud.
“Med god bevægelse og fight endte vi med at vinde denne periode 1-0”, siger Jane Schumacher.
Hum roser flere af spillerne.
“Josefine Videbæk og vores u-17 pige Emma Skipper, som var med os, gjorde det rigtig fint på stregen og vore bagspillere var gode til at spille dem”, siger Jane Schumacher.

U19 piger Liga
Strandby/Elling – Silkeborg-Voel 19-24 (7-12)
Målscorere: Josefine Videbæk 5, Kristina Ernst 5, Carla Thomsen 5, Mille Lejsgaard 3, Emma Skipper 3, Nikita Andreasen 1, Juiie Kepp 1, Nanna Olesen 1

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com