Håndbold er leg – det gælder stort alle aldresgrupper. Hos klubbens U8 drenge har man gennem en periode været optaget af “Ninjaer” – og drengene har sammen med deres træner skrevet til en ægte japansk Ninja, som også har svaret drengene.
Spørgsmålet til Ninjaen gik på, hvad der skulle til for at blive en ægte Ninja – og her et lille uddrag af svaret til drengene.
” Greetings from Japan, the country of Ninja. I always wanted to be like Ninja when I was a kid. To become like Ninja you have to train yourselves every day with a lot of enthusiastic attitude. If you want to be an Olympic athletes, you need to train yourselves. If you want to be a Ninja, keep up the good work in your daily training. Good luck to you, Boys in Denmark. Warm regards from Ninja Country – Hiroshi Usami.”
Denne hilsen har animeret drengene til at give den en skalle til træningen og forleden trænede man ninja-finter på håndboldbanen. Finte træning, hvor det gælder om at være hurtig, smart og fokuseret. Det er noget en håndboldspiller kan bruge, og drengene gik til den mod stor lyst og energi.
Kent Knudsen var gæstetræner, og han fortæller, at U8 drengene var seje og dygtige, og nok skal nå langt, måske ikke som Ninjaer, men som håndboldspillere.
Det er trænerne Peter og Jacob, der står i spidsen for drengene, og har vist, at leg også kan omsættes til håndboldtræning.