Thea Rasmusen blev kampens spiller for Silkeborg-Voel.
Silkeborg-Voel har fortsat sæsonens første hjemmesejr til gode. Det lå ellers i kortene, at der var en god chance for at få slettet den dårlige stime efter det flotte resultat i søndags i Nykøbing Falster.
Ved pausen førte Horsens imidlertid med 12-17, men fra starten af anden halvleg leverede Silkeborg-Voel et glimrende comeback og nåede på 19-19, og det var tæt frem til 22-22 med blot otte minutter igen.
Herfra blev der brændt chancer, leveret stolpeskud og fejlafleveringer. Det var højspændt, og i den fase havde Horsens marginalerne med sig og vinde kampen med 24-27.
” Der var mildest talt skuffende. Vi gav for meget væk, men vi kæmpede os godt tilbage. Vi har bolden ved 22-22, og jeg følte, at vi havde momentum; men det lykkes ikke at få scoret. Vi brænder, og vores bundniveau er for lavt. Vi spillede for svingende. Horsens var aggressive og gode til at lave spilstop,” siger cheftræner Peter Schilling Laursen.
Stine Bonde var startet i målet, men hun blev midt i første halvleg afløst at Anna Veng, der havde flere gode redninger, deriblandt en dobbeltredning ved 21-22.
Kampens højdespringer hos Silkeborg-Voel blev Sara Madsen, der blev sit holds topscorer med fem mål
Kampens spiller hos Silkeborg-Voel blev Thea Rasmussen.
Kampens spiller hos Horsens blev Mai Kragballe, der blev kampens topscorer med ni mål.
Silkeborg-Voels næste kamp er på udebane mod Skanderborg.
KVINDELIGAEN
Silkeborg-Voel – Horsens Elite 24-27 (12-17)
Målscorere:
Silkeborg-Voel: Sara Madsen 5, Thea Rasmussen 4, Thilde Frandsen 4, Maja Laursen 3, Maria Holm 2, Marigona Haldari 2, Andrea West Bendtsen 2, Karen Klokker 1, Maja Edling 1
Horsens Elite: Mai Kragballe 9, Frida Hoel 5, Cille Sort 4, Maria Nolsoy 4, Laura Holm 3, Annika Meayer 1, Romee Maarschalkeweerd 1
Udvisninger:
Silkeborg-Voel: Sara Madsen, Karen Klokker
Horsens: Romee Maarschalkeweerd, Sille Sorte
Stillinger undervejs: 2-4, 5-5, 9-11,11-16, 12-17, 12-18, 19-19, 22-22, 22-26, 24-26, 24-27
Tilskuere: 951