I aften byder vi velkommen til årets tredjesidste dameligakamp i JYSK arena. Læs her cheftrænerens optakt til denne kamp mod Herning-Ikast Håndbold.

Vi har brugt den sidste uges tid på først at ryste københavnerturen af os, så vi i stedet kunne rette fokus skarpt mod denne kamp mod nogle af vores gode venner og endnu bedre konkurrenter fra naboklubben Herning-Ikast.

Først og fremmest glæder vi os til på ny at spille på hjemmebane, hvor vi har haft mange tætte kampe, og hvor vi føler, vi kan matche alle. Det gælder også et stærkt Herning-Ikasthold, men skal vi lykkes med dette, så kræver det, at vi kriger i alle 60 minutter.

Det bliver afgørende, at vi vinder spillet mellem de to buer og viser styrke i kontra- og returspillet, som på vores gode dage er nogle af de områder, hvor vi for alvor kan vinde kampe.

Derudover har vi gennem en længere periode haft øget skarphed foran målet som et prioriteret indsatsområde. Vores forsvarsspil har et rigtig højt topniveau, og her kan vi udfordre alle hold i ligaen, men hvis vi ikke formår at følge op med effektivt angrebsspil, får vi desværre ikke det ønskede udbytte af vores hårde arbejde foran Stine Bonde og Stephanie Andersen.

Vi håber på god opbakning og på, at vi kan levere en rigtig god kamp.

Vel mødt og god kamp til alle – tilskuere, sponsorer, egne spillere, dommere og til alle fra Herning-Ikast Håndbold.

Jakob Andreasen
Cheftræner

KØB BILLET HER: 

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com