Sæsonens sidste kamp blev spillet mod EH Aalborg onsdag aften i Santander Cups sjette runde. Det blev også til en sikker sejr på 28-36.
Til at begynde med var det ikke til at mærke, at de grønne piger skulle rejse sig efter tre nederlag i HTH GO Ligaens slutspil. Der gik nemlig ikke mange sekunder, før Sofie Bæk Andersen skaffede sig kampens første straffe, som Stine Skogrand først missede, men fik samlet op og sikrede kampens første mål til 0-1.
Kort efter kom EH Aalborg på banen med et mål til 1-1, men den stilling holdt ikke længe, for pigerne fra Søhøjlandet var sultne efter at komme videre i pokalen, og efter fem minutters spil var vi foran med tre ved stillingen 2-5.
Et par fejl i det grønne angreb resulterede i en udligning til nordjyderne på 5-5, og selvom de grønne piger kom foran igen, nåede Aalborg endnu en reducering på 7-7, inden særligt Sofie Bæk Andersen, Lea Hansen og Stine Skogrand hamrede bolde i målet hos det kommende ligahold.
Her lykkedes det at komme foran med fire mål ved 7-11 efter 18 minutters spil, og på det tidspunkt var der ingen fare for en nordjysk udligning. Selvom EH Aalborg kom på banen med fornyet energi efter pausen med fire hurtige scoringer til 15-19 blev det aldrig faretruende i resten af kampen.
Med ni minutter tilbage af kampen sikrer Camilla Fangel en føring på 10 mål ved stillingen 21-31, og nu skulle der gå meget galt, hvis det ikke skulle ende med en grøn sejr. Det blev også til scoring af ungdomsspilleren Rikke Jochumsen til 26-35.
Med en sikker og tiltrængt sejr på , går pigerne på sommerpause, og så vi klar til mere pokal- og ligahåndbold efter sommerferien.
Kampfakta:
Pokal, 6. spillerunde, 2. maj 2018 klokken 18.30
EH Aalborg – Silkeborg-Voel KFUM: 28 – 36 (11–17)
EH Aalborg: Mie Larsen, Julie Aagaard, Kaja Kamp, Laura Damgaard, Caroline Mose, Kathrine Laigaard Skals, Line Berggren Larsen, Line Bruun, Mathilde Selmar, Julie Jensen, Siri Seglem, Emma Steffin, Elisabeth Nørgaard Sørensen, Kamilla Sohn, Mille Guldhøj, Kristina Bille og Mirja Lyngsø Jensen
Cheftræner: Søren Fisker
Silkeborg-Voel: Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Jette Hansen, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel, Stine Skogrand, Mathilde Sørensen, Emma Laursen, Sofie Østergaard, Rikke jochumsen, Emilie Ytting, Lea Hansen, Andrea Bendtsen og Dragana Petkovska
Cheftræner: Jakob Andreasen
Mål for Silkeborg-Voel: Lea Hansen 8, Sofie Bæk Andersen 8, Stine Skogrand 7, Rikke Iversen 5, Jette Hansen 3, Anna Sophie Okkels 1, Camilla Fangel 1
Topscorer for EH Aalborg: Laura Damgaard 8
Advarsler: : SIL: Camilla Fangel, Sofie Bæk Andersen
Udvisninger: SIL: Sofie Bæk Andersen, Camilla Fangel, Jette Hansen