Det var ikke til at tage fejl af kampgejsten hos de midtjyske piger i Esbjerg torsdag aften. hvor de spillede for en trejde sejr i træk.
Der var på forhånd ingen tvivl om, at aftenens opgør mod vestjyderne ville blive svær, og at det krævede flot spil, som i kampen mod Nykøbing Falster fredag aften.
Sådan gik det heldigvis også i store dele af første halvleg, hvor Sofie Bæk allerede i første angreb skød bolden forbi Sandra Toft til 0-1. Den fulgte både Jette Hansen, Stine Skogrand og Louise Lyksborg med på, så stillingen hurtigt var 2-5.
Det var først godt et kvarter inde i første halvleg, at vestjyderne nærmede sig en udligning, da de efter at være bagud med 4-10 reducerede til 7-11. Men selvom vestjyderne begyndte at spille mere på deres niveau, holdt de grønne piger fast og var foran med syv ved stillingen 9-16 med fem minutter tilbage af første halvleg.
Igen i dag var en af Stine Bondes gode, og syv minutter inde i anden halvleg stod hun med en redningsprocent på 47. Mens Bonde tager mange bolde, er flere profiler fra Silkeborg-Voel på fem scoringer. Det betyder også, at midtjyderne er foran med otte mål ved 16-24 efter 12 minutters spil.
Med godt otte minutter tilbage af kampen så det stadig rigtig godt ud for pigerne fra Søhøjlandet, der ved 21-31 øgede føringen til 10 mål. På trods af et par hurtige mål fra Team Esbjerg, var der vist ingen risiko for, at de skulle indhente de midtjyske piger. Det endte også med en sejr på
Pigerne rejser glade hjem og begynder med det samme at forberede sig til næste kamp, som er torsdag den 1. februar mod Odense Håndbold i JYSK arena.
Kampfakta:
HTH GO Ligaen, 15. spillerunde. 25. januar 2018 klokken 18.30
Team Esbjerg – Silkeborg-Voel KFUM: 27 – 34 (10–17)
Silkeborg-Voel: Hege Bakken Wahlquist, Sofie Bæk Andersen, Rikke Iversen, Jette Hansen, Louise Lyksborg, Stine Bonde, Anna Sophie Okkels, Camilla Fangel, Stine Skogrand, Mathilde Sørensen, Emilie Ytting, Lea Hansen, Othilia Christensen og Dragana Petskova
Cheftræner: Jakob Andreasen
Team Esbjerg: Sandra Toft, Mette Hjort Knudsen, Sofie Blichert-Toft, Maibritt Kviesgaard, Mette Mølgaard, Rikke Riber Zachariassen, Ine Karlsen Stanvik, Ida Bjørndalen Karlsson, Lara Gonzales Ortega, Sanna Solberg, Maria Vestergaard, Kathrine Sørensen, Anne Højbjerg, Laura Madsen, Lene Nielsen, Anne Brinch-Nielsen, Vilde Mortensen, Kristina Liscevic, Estavana Polman, Lærke Winther
Cheftræner: Jesper Jensen
Mål for Silkeborg-Voel: Jette Hansen 8, Stine Skogrand 8, Sofie Bæk 6, Emilie Ytting 5, Louise Lyksborg 4, Rikke Iversen 1, Mathilde Sørensen 1
Topscorer for Team Esbjerg: Ida Bjørndalen Karlsson 8
Advarsler: Team Esbjerg: Lene Nielsen – SIL: Camilla Fangel
Udvisninger: Team Esbjerg: Sanna Solberg – SIL: Stine Skogrand 2, Camilla Fangel