Den 20-årige målvogter, Sara Kececi, tager endnu et år i klubben.

Om forlængelsen siger cheftræner Jakob Andreasen: ”Vi er glade for, at Sara har valgt at forlænge kontrakten. Hun er pige med højt humør, stor træningsmoral og et stort talent. I denne sæson har hun lagt et niveau på sit spil og det håber vi på, at hun kan fortsætte med. Det betyder også, at vores målvogterteam til den kommende sæson forbliver det samme”.

Den tyrkiske landsholdsspiller kom til Silkeborg-Voel KFUM inden denne sæson, hvor hun tidligere har spillet i Vejen EH. Hun har været glad for tilværelsen i klubben og derfor var forlængelsen med klubben naturlig.

”Jeg har været rigtig glad for min første sæson i Voel. Jeg har via det gode træningsmiljø i klubben udviklet mig positivt både fysisk og håndboldfagligt. Desuden har vi haft et fantastisk sammenhold på holdet, som jeg også er sikker på, bliver ført med videre i den nye sæson. Klubben har gang i et super spændende projekt, og det glæder jeg mig utrolig meget til, at være en del af i den kommende sæson”.

Sara træner fortsat med sit ”gamle” hold frem til midten af juni, hvorefter de har nogle ugers pause inden de tager hul på den nye sæson.

PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com