Netværksgrupper

Silkeborg-Voel KFUM driver et nyt Erhvervsforum hvor fokus er at skabe relationer, tillid og forretninger for alle 4 grupper. Mangfoldighed er nøgleordet og for at sikre at der kan skabes individuel værdi for vores medlemmer, har hver gruppe Deres egen agenda og målsætning hermed. Målet for alle grupper er dog fælles: Der skal tilføres forretningsmuligheder, sparring eller viden for alle.

Grupperne er fordelt på strategiske områder: Silkeborg, Ry og Favrskov og fælleskendetegn er også at medlemmerne er med til at bestille hvilken vej vi skal gå. Det er vigtigt for os.

For at styrke, udvikle og have fokus på medlemmernes ønsker og behov, er der nedsat et Adisory Board der jævnligt mødes for at se på fremadrettede muligheder sammen.

Der ligger en kalender klar for et år frem og vi på tværs af grupperne – også møder hvor der er spisning og kamp.

Møderne faciliteres af Mogens Steffensen som udgangspunkt.

Ønsker du at høre nærmere omkring eventuelt samarbejde omkring dit eget Erhvervsforum eller et eventuelt medlemskab er du velkommen til at kontakte os herom for at høre nærmere. Vi ser muligheder og sætter overliggeren højt.

Dansk Revision Erhvervsforum

Brian Stensgaard fra TE Service automatik udtaler sig om netværksgruppen

Jeg har gennem de sidste par år afprøvet forskellige netværksgrupper i Østjylland, og har derigennem fået lidt indsigt i hvad det vil sige at være netværker, og fundet ud af, at der er mange slags netværk.

Det direkte salgs netværk har jeg også været i, og det var ikke her jeg fandt det jeg søgte.

I Silkeborg / Voel grupperne er det anderledes – anderledes på den gode måde.
Her er føler jeg, at fokus er lavet på udvikling og samarbejde på tværs. Man er altid sikker på at komme hjem med noget nyt til ens egen virksomhed. Jeg har også fået en større omgangskreds, hvor jeg ikke er nervøs for at kunne trække på de folk, som kan hjælpe en. Der er næsten altid en som kan guide lidt videre, om det så er til nye kunder, eller om det er hvordan man organiserer virksomheden, grøn indstilling. Ja det spænder vidt.

Det, jeg og vores virksomhed direkte har fået ud af det, er en bedre struktur i hverdagen. Vi gik selv og troede at der var styr på det, og når der skete en fodfejl, så træk vi lidt på skuldrene. Men vi glemte at blive klogere på erfaringen. Det er vi blevet bedre til og det kan ses både på trivsel og på bundlinjen.

Dette var noget som jeg gennem netværket lærte at have fokus på. Blandt andet gennem indlæg fra medlemmer i netværket. Jeg bruger også netværket til at finde vejen ud over kanten, ud hvor kunderne er.

Virksomheden har ikke gjort meget i sociale medier, men gennem læring i netværket, så er vi undervejs med en mere skarp profil og med faste indlæg på sociale medier. Igen noget som var svært inden jeg deltog i netværket. Der er igen folk som har stor viden om dette.

Jeg gennemgår en stor personlig udvikling ved at deltage i møder. Jeg ser hvordan andre arbejder, reagerer og gør tingene. Hvilket betyder at jeg kommer hjem med ny inspiration og udvikling i firmaet. Det giver utrolig meget til virksomheden, når man bruger de forskellige indlæg og tør arbejde med dem i firmaet. Jeg har også muligheden for at prøve mine egne ideer af, sammen med gruppen, og der er altid gode inputs om hvordan man også kan gøre tingene.

Det er utrolig inspirerende at høre hvad andre tænker. Det er vejen til udvikling.

Alt dette er ikke noget jeg har set i andre netværk på samme måde, hvor vi er trygge ved i hinanden og tør udfordre hinanden på den gode måde. Det kommer ikke af sig selv med kun i kraft af de medlemmer der er bagved.

Selve klubben bagved grupperne, der mærker man at de er dedikerede folk. Nu kommer jeg lidt væk fra Silkeborg, men de har taget pænt imod og man føler sig velkommen, når man kommer i hallen. De ser ikke kun en som sponsor, men som samarbejdspartnere. Jeg kan kun opfordre til at deltage før og under
kampene. Deres set up er godt, uden at være overkill. Det bliver holdt på en god praktisk måde og gør ikke tingene sværere end de er. Det tiltaler mig.

Så samlet set bidrager netværket til personlig udvikling og virksomhedens udvikling. Der er ingen tvivl om at jeg som person er blevet en bedre leder. Jeg håber også at jeg byder ind med noget som andre kan bruge. Hvis man ikke byder ind i fællesskabet, modtager man hellere ikke noget retur. Så det er vigtigt til kommende netværkere.

  • Dansk Revision Hadsten
  • Foldby Autoteknik Hadsten Afdeling
  • Gardin-Lis
  • Irene Ryssel
  • Karins Taxi
  • Schmidt Grafisk
  • Louise Nygaard Meissner
  • Merrild Lavazza Danmark
  • Paragrafadvokaterne
  • Pensionsselskabet
  • Point-Nordic
  • Raaby og Rosendal Group
  • Silkeborg-Voel KFUM A/S
  • Skysolution
  • T.E. Dørautomatik
  • Vindolf Tømrerfirma

Silkeborg Ry Erhvervshus Gruppen

Leo Henriksen fra Kildebjerg Ry Erhvervshus om at sidde i netværk under Silkeborg-Voel

Det er et interessant projekt at være en del af. Vi har fået en fantastisk modtagelse, og føler os rigtig godt taget imod. Det gør indtryk, hvor mange gode, ressourcestærke personer, der er omkring Silkeborg Voel KFUM. Med deres store engagement for klubben kan man ikke undgå at blive hel bidt af håndbolden også, selv om det måske ikke lige var derfor, jeg startede i første omgang. Til daglig arbejder jeg hos Kildebjerg Ry Erhvervshus, der er et kontorfællesskab i bydelen Kildebjerg Ry. Her er der godt gang i udlejningen af vores mange kontorer med den flotte udsigt. Vi oplever stor interesse for vores lejemål fra virksomhederne i lokalområdet, hvor vi løbende arrangerer en uforpligtende rundvisning i huset.
Vi havde et ønske om at skabe endnu mere værdi og synlighed for de virksomheder og mennesker, der har domicil i ejendommen. Det har de nu fået mulighed for ved at synliggøre sig i netværket Kildebjerg Ry Erhvervsforum, som vi hen over sommeren 2020 har fået etableret med Per Rasmussen som en dygtig tovholder. Det har skabt en hel ny slags respekt og opbakning imellem husets virksomheder, og de mennesker, der igennem SVK kommer udefra og deltager i møderne. Tror netværket giver god værdi for begge parter.
I starten var jeg lidt betænkelig ved, at netværksmøderne starter kl. 7.30, idet jeg fungerer bedst senere på dagen. Men de dage, hvor der er netværksmøder, er jeg klar fra ved 7-tiden, idet jeg glæder mig til at mødes med de mange spændende virksomheder/personer i netværket, hvor vi b.la. hører spændende indlæg fra relevante foredragsholdere. Da tid er en knap faktor, er det vigtigt, at man prioriterer den rigtig. De første netværksmøder, jeg har deltaget i, har været rigtig gode, og jeg vil anbefale, at man kontakter Per Rasmussen på 2020 5880 for at aftale et uforpligtende besøg. Synes bestemt, at netværksmøderne indtil nu har været pengene og tiden værd.
For at skabe noget variation skal vi også – en gang imellem – på besøg hos de andre virksomheder i netværket. Det er altid spændende at se andres virksomheder indefra, få inspiration og udvikle ideer sammen.

  • Airvention
  • Bogholder Bro
  • Cater-Solutions
  • CS Invest
  • Deloitte
  • DKTV Sikring
  • EA Dania
  • Expression Aps
  • Hr. Bisgaard
  • Irene Ryssel
  • Iversen Multiservice
  • Jyske Bank
  • Kasus Advokater
  • Kildebjerg Ry Erhvervshus
  • Merrild Lavazza
  • Mikbechmann.dk
  • Pensionsselskabet
  • Realmæglerne i Silkeborg
  • Schmidt Grafisk
  • Silkeborg-Voel KFUM A/S
  • T.E. Service Dørautomatik
  • Wineexperience
  • X-Press Totalservice
PHP Code Snippets Powered By : XYZScripts.com