På herre- og drenge-siden har det også været et glimrende efterår i Silkeborg-Voel. Især de fire U14 hold har imponeret med tre førstepladser og en andenplads.
3. divisionsherrerne ligger på en andenplads i julepausen (læs særskilt artikel).
Klubbens to serie 3 er begge rykket op fra førstepladser. I sidste runde vandt Serie 3 I med 17-20 ude over Skanderborg, og Serie 3 II vandt hjemme med 21-17 over FK73. Læs om oprykningerne her
U18 drenge-holdene i BSV-regi opnåede en andenpads i 1. division er kom i Ligaen, mens 2. divisionsholdet blev puljevinder.
U16 drenge
U16 drenge A slutter efteråret med at tabe 17-16 ude til Ry. Holdet sluttede på en 5. plads.
U16 drenge A 2 havde sikret sig en andenplads med 17 point for 12 kampe.
U14 drenge
U14 drengene har været efterårets helt store succes med tre førstepladser og en andenplads.
U14 drenge 1. division vandt puljen med maksimumpoint 20 for 10 kampe. I den sidste kamp gik det ud over Skive, der på udebane blev slået med 18-23. Holdet sluttede med en målscore på 248-175.
U14 drenge 2. division blev også puljevinder. I den sidste kamp på udebane blev Grindsted besejret med 22-20.
U14 drenge A blev også puljevinder. Holdet vandt i weekenden med 11-19 ude over Team Favrskov.
U14 drenge C fik en andenpads efter Kjellerup. Holdet sluttede af med at vinde 14-9 over Ejstrup/Hærvejen.
U12 drenge
U12 drenge A kunne have sikret sig en andenplads i sidste spillerunde, men topholdet Team Favrskov var lige en tand stærkere. Det blev et nederlag på 18-15. Resultatet betød en 4.plads a point med tredjeplads og kun et point fra andenpladsen.
U12 drenge C sluttede også som nummer fire. Holdet vandt sin sidste kamp over topholdet Funder-Engesvang på udebane med 14-16.
U10 drenge
U10 drenge A vandt ude over Ry med 8-9 og sluttede som nummer to i puljen.
U10 drenge B blev nummer fem i puljen, men vandt sin siste kamp ude over SIF med 10-16.